Hyggelige dage i Hjørring, hvor jeg hjalp Lasse med pasningen, da Anne havde aftenvagt fra kl. 15 - 23 i Brønderslev. Der blev læst mange historier, og Ingrid elsker, når jeg synge børnesange med hende.

Solskin på Fanø.

17.05.09.
vi var bare så heldige i går. Da vi kørte hjemmefra regnede det bare. Men da vi kom til Fanø blev vejret bedre og bedre, og vi havde faktisk sol hele dagen. Vi nød rigtigt at besøge vore gode venner fra Spanien: Dorte og Ebbe. Vi blev forkælede i alle ender og kanter.
07.05.09.
Vejret er noget skiftende i disse dage - jeg har fået strømperne på igen, og det er køligt. Men godt for mark og have med lidt regn.
Jeg får så syet lidt herinde - er igang med babytæppet til Fyn.
Jeg har også lige lagt et billede ind på "broderier" - det er et sødt alfabet, jeg har købt over nettet. Det får jeg sikkert brug for mange gange.
30.04.09.
En lille køretur - og tænk og husk - hvor smukt vi har det i Danmark.
26.04.09.
Vi har nydt at låne Bente og Finns sommerhus sammen med Gurli og Leo. Huset lå i Als øst for Hadsund. Der var så megen smuk natur i nærheden, så vi blev kørt rundt i området om lørdagen af Bente og Finn, som havde medbragt kaffekurv med kager.
Sommerhuset lå lige ved vandet med en storslående udsigt.
Det var en lise for sjælen med disse dage.
22.04.09.
Jeg havde en dejlig fødselsdag med besøg af 2 gode veninder. Dagen efter kom familierne fra Fyn og Hjørring med de 5 børnebørn. Det var sådan en god dag med dejligt vejr. Alle børnene hyggede sig meget, og de 4 drenge spillede fodbold og alle 5 blæste sæbebobler.
Sådan en dag giver rigtig gode minder.
Der kan ses flere billeder under "Mit fotoalbum".


17.04.09.
Så oprandt dagen. Mette og jeg har fødselsdag. Solen skinner fra en skyfri himmel. Jeg får et par veninder til frokost, og i morgen kommer de alle 9 fra Hjørring og Fyn. Jeg glæder mig sådan.
08.04.09.
Her er den smukke rulle, jeg har købt på nettet i England - skønne brændte farver. Tror nok jeg ved, hvad de skal bruges til. Men jeg har andet, der skal gøres færdigt først - imens nyder jeg at kikke og ae på rullen flere gange dagligt.
07.04.09.
Hvor bliver solen af, den er måske så småt på vej - det var det dejligste solskin i går.
Nu er der tid til at sy. Jeg er igang med 3 sjove påskehøns til vores stuevindue. Et par hønse-kaffebrikker ligger også i symaskinen - det er nogle hyggelige ting at lave, og der skal lidt nyt til hvert år.
Vores datter Anne, svigersøn og de 3 børnebørn fra Hjørring kommer et par gange her i ferien. Det er så heldigt, at vi ligger halvvejs, når de skal besøge moster Mette og Onkel Jens, samt Holger og Valdemar på Fyn. - Jeg længes altid efter de 5 dejlige børnebørn. Men det vigtigste er, at de alle har det godt.
30.03.09.
Min svigerfar ville være blevet 100 år her i marts. I den anledning nød Claus, hans to søskende og vi ægtefæller en lækker 3 retters middag på Norsminde kro i går. Blot var ventetiden meget ....lang - 5 kvarter inden forretten kom - og den var meget lille. Hovedret samt den viste rabarberdessert var heldigvis meget vel tilberedte. En hyggelig dag som sluttede her hos os i aftes med "madder".
26.03.09.
Jeg har syet 20 gækkebreve - viskestykker. Da alle mine venner og familie gætter det er mig, kan jeg godt vise dem her. De har været sjove at brodere - endnu er der ikke blevet et til os selv. Men det er dejligt at kunne give andre.
23.03.09.
Ko-tasken - billedet er flyttet til patchwork. Der er mange, der synes, den er sjov.
Og der er jo gået en uge siden sidst. Vi oplever hele tiden mange ting.
Jeg passede Valdemar og Holger på Fyn, mens Claus besøgte sin gamle mor på snart 96.
Og nu syr jeg på livet løs efter en meget hurtig Bilka-tur i formiddags.
15.03.09.
Jeg havde sammen med veninde Elsa en fantastisk dag i går i Vissenbjerg. Jeg måtte bare sy en lille taske med en ko - idéen er fra det nye norske "Quiltemagasinet". Deri er der lavet flere ko-ophæng, jeg syede i stedet en taske.Trådrullerne er købt i "Søstrene Greene" til kr. 1,48!
13.03.09.
Bilen skulle til sit første syn. På vejen måtte jeg altså have lidt forår til haven.
12.03.09.
Så er jeg hjemme igen efter at have været i Hjørring at passe de 3 børnebørn.
05.03.09. Næsten 13.000 besøgende på min hjemmeside. JUBI.
03.03.09.
Gråt og lidt støvregn.
22.02.09.
I går var jeg med Claus i teatret. Han skulle anmelde "Engel i helvede" på Svalegangen. Et virkelig godt stykke om en mor, der havde en søn, der var narkoman. Kun spillet af 2 skuespillere. Og det lykkedes virkelig til sidst for moderen, at få sønnen ud af sit misbrug.
19.02.09.
En forholdsvis kommende rolig weekend til at sy i.
13.02.09.
Nu er jeg lige begyndt på babytæppet. Det har voldt lidt problemer. Det trykte stof, var ikke lige stort i kvadraterne. Det skulle måle 24½" x 24½" - men jeg måtte nøjes med 24" x 24", og derfor blev de næste stolper nødt til at være ½" bredere. - Jeg måtte endda leve med, at kanten udenom ikke bliver helt lige bred på alle 4 sider. Nu bliver det så spændende at sy videre.
09.02.09.
Nu vil jeg til at stryge og skære stof til tæppet til vores kommende 6. barnebarn. Det kan jo bruges til både en dreng og en pige.
07.02.09.
Så nåede jeg de 10.000 besøgende - tak til alle, der har været på min side.

Velkommen


Tænk, jeg har fået et logo til min hjemmeside: Bente har syet et hjertetræ til mig. Det er jeg meget glad for.
Her kan du se/læse, hvad jeg er optaget af. Ud over mine 5 dejlige børnebørn - og min mand - laver jeg næsten noget kreativt hver dag. Jeg holder meget af mange former for håndarbejde men især: patchwork, broderi i hånd eller på broderimaskinen samt lidt strik.
Om hjemmesidenavnet:
www.hjertetrae.dkJeg holder meget af et hjertetræ. Der er plantet et sådant på mine forældres grav ved Hvejsel kirke. Vi har også selv et hjertetræ i vores have. Jeg synes, det er sådan et dejligt, enkelt og lidt "varmende" træ med de smukke hjerteformede blade med deres skiftende kulører. Jeg bliver altid blød om hjertet, når jeg kikker på vores lille træ.
Lidt om mig selv:
Realeksamen 1964
Teknisk assistent fra Horsens tekniske skole 1968
Lærereksamen fra Th. Langs i Silkeborg 1971
Ansat på Karby skole (Nykøbing Mors) fra 1971-73
Ansat ved Virring og Hylke skoler ved Skanderborg fra 1973 - 2002
Tog efter et godt skoleliv selv min afsked, da der er så meget, jeg har lyst til at lave.
Underviste 2 hold i patchwork på Rude Strands pensionisthøjskole
Har udstillet på:
Hovedgård bibliotek
Gedved kommunekontor
The Pratt Institute New York, The Quilters` Guild of Brooklyn 2005
Salgsudstilling på Horsens Kunstmuseum 2007
Festival of Quilts i Birmingham 2008

